På den anden side af skrivebordet

Det er på ingen måde fordi, at jeg bliver overrendt af socialrådgivere aka kommunedamer. Jeg har opfølgning på min tabt arbejdsfortjeneste og merudgifter (til Sigurd) én gang om året. Denne foregår skriftligt og derudover ringer jeg til samme socialrådgiver ca. et par gange om året, når jeg har spørgsmål eller nye bevillinger, der skal ansøges om.
Min egen socialrådgiver, hvor igennem jeg er bevilliget hjælpere, har jeg haft opfølgning med 2 gange i løbet af de sidste 8 år. Men nu går den ikke længere, jeg er indkaldt til opfølgningsmøde i næste uge og jeg gider bare ikke, som i overhovedet ikke!!!
 Det handler på igen måde, om den socialrådgiver, som jeg skal til møde med. Hende har jeg aldrig mødt og kan såedes ikke have en holdning til. Men jeg orker bare ikke, at skulle sidde der og lave skemaer over mine uge og forsvare, hvad jeg bruger mine hjælpertimer til og om jeg nu bruger for mange timer.

Ud fra et socialtfagligt og lovgivningsmæssigt synspunkt kan jeg jo sagtens forstå, at der skal være opfølgning, selvfølgelig skal der det.
Men f##k, jeg gider ikke! Faktisk ved jeg pt. heller ikke hvordan jeg skal lave et skema over, hvordan jeg bruger mine hjælpertimer, for det er i den grad svingene. Hele mit liv og min tid er ekstremt påvirket af, hvordan Sigurd har det. På dage, hvor han er dårlig og bare ikke kan noget som helst, har min hjælper selv sagt ikke så meget, at lave. Omvendt på dage, hvor han er okay og er afsted i skole skal ALT, sort ses nåes. Så det er helt afgørende, at mine hjælpere er omstillingsparate og både kan klare, at have dage med meget lidt, at lave og omvendt have dage, hvor de skal lave rigtig rigtig meget.

Selv om mødet først er i næste uge, er jeg allerede helt træt ved tanken om det og det fik mig till, at tænke på alle de borgere, som gennem årene, har været tvunget til, at holde opfølgningsmøder med mig, i min tid som socialrådgiver.
Jeg har i perioder haft unge, der, når det var værst, skulle møde op på mit kontor, 2 gange om ugen, så jeg kunne (forsøge), at holde bare lidt styr på dem.
De fleste familier havde jeg opfølgning med hver 3. eller 6. måned og der har helt sikkert også været nogle af dem, som virkelig har været ved at kaste op over mig og alle mine opfølgninger. Andre af dem elskede opfølgningerne og syntes det var hyggeligt, men det var bestemt ikke alle. Jeg vidste det jo godt, ofte var det tydeligt. Men jeg tænkte aldrig så meget over det, for det var jo bare sådan det var, det er sådan loven var (er) og ofte var disse opfølgninger helt nødvendige,
Men for pokker altså…….selv om det er pisse hårdt og jeg bestemt ville ønske, at være foruden, så tror jeg, at det er sundt, det med at prøve også, at være på den anden side af skrivebordet. Det er i hvert fald meget lærerigt…… og ind i mellem meget trættende 😉

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

1 tanke om “På den anden side af skrivebordet”

  1. Pingback: Siden sidst har jeg…. | Mallemor

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *