Jeg har netop fået fornyet min tabt arbejdsfortjeneste og jeg er ovenud lykkelig over, at leve i et land, hvor dette er en mulighed.
Modsat hvad nogen tror, så er det ikke en billet til en badeferie eller let tjente penge, tværtom. Det er møg hårdt arbejde, hver eneste dag! Der er ikke noget der hedder overarbejdsbetaling, ferie eller sygedage. Naturligvis, for det flyder jo i den grad sammen med, at være mor, som alle mulige andre.
Jeg er klar over, at der er nogle få, som synes, at det er underligt, at jeg modtager penge, for at passe mit eget barn. Jeg kan garantere dem for, at jeg bestemt hellere ville tjene mine penge på, at lave socialt arbejde, som jeg er uddannet til. Men det er bare ikke en mulighed, sålænge Sigurd har det som han har det. Mit eneste andet alternativ ville være, at lade ham anbringe på en institution og det er, i min verden, slet slet ikke en mulighed. Han er mit barn, min kærlighed og jeg vil til en hver tid gøre, hvad der er bedst for ham.
Den sidste uge har været vild! Vi har været på danmarksturne på 3 forskellige sygehuse, hvor vi havde 5 aftaler der skulle afvikles fra mandag-fredag.
Det har på alle mulige måder været hårdt, ikke mindst for Sigurd, som har haft voldsomt mange anfald.
Så i dag slapper vi af med DVD og bananpandekager.
I fredags sluttede vores turne med kontrol på A20 på Skejby Sygehus. Sigurd har de sidste par måneder haft nogle hævede lymfeknuder, som skulle tjekkes. Heldigvis var alt okay på den front, så er der da én bekymring mindre.
Vi ventede længe på en læge (40 minutter) og på et tidspunkt mistede Sigurd tålmodigheden og løb skrigende ned ad gangen, imens han baskede med armene.
Jimmy løb efter ham, jeg blev siddende. Overfor mig sad en pige på 6-7 år med sin mor og ventede på, at hun også skulle tilses af en læge.
Da Sigurd løb og Jimmy løb efter, spurgte pigen sin mor, “hvad er der med den dreng?”. Moderen svarede diplomatisk, at han nok bare synes, at det var sjovt, at løbe ned ad gangen. Pigen svarede “måske har han bims i låget!”.
Åh, jeg syntes den var svær!! For jeg kan ærligt talt godt forstå, at hun tænker, at han har bims i låget. For han er bare langt fra, som folk er flest. Jeg tænker sgu nogen gange selv, at han har bims i låget.
Men jeg synes også, at det er en lille smule sårende, at andre ser mit barn, som bims i låget.
Jeg er helt afklaret med, hvordan andre mennesker ser på mig og mit handicap, men i forhold til mit drengebarn er jeg der vist ikke helt endnu.
Jeg er vild med, at børn er umiddelbare og siger, hvad de tænker. Men nogle gange kan det (åbenbart) også give et lille bitte stik i mit (moder)hjerte!
