HAD

  • af

​Jeg tror ikke, at der er ret meget godt, at sige om had. Det er en ond og destruktiv følelse, alligevel hader jeg Sigurd’s epilepsi, mere end noget som helst andet i verden. 

Jeg ville ønske, at had ikke var en del af min hverdag, men det er det. For hvordan skal jeg kunne andet, end at hade en sygdom, der er så ødelæggende for mit barns liv? 

Nogle gange får jeg dårlig samvittighed over mit had, for epilepsien er en (stor) del af Sigurd’s liv og jeg burde vel acceptere hele Sigurd, også hans sygdom.
Men hvis jeg stopper med at hade og bare accepterer epilepsien, er jeg bange for, at jeg også ville stoppe med at kæmpe. For det er i sandhed en kamp og jeg gør ALT, hvad det står i min magt, for at vinde kampen, så mit barn kan få det bedst mulige liv. 

Mit had til Sigurd’s epilepsi er så stort, at jeg nogle gange bliver irriteret på ham, når han har anfald. Det er ganske forfærdeligt at indrømme, men det er ikke desto mindre sandt. Det er ikke ofte og det er altid om natten, hvor mit overskud er mindst. 
Så må jeg tælle til 10 og tage mig sammen, alt hvad jeg kan, og i stedet give mit barn al den omsorg og nærvær, han har brug for, hvilket jeg heldigvis altid formår. 

Irritationen er en skræmmende følelse og jeg føler mig altid som en dårlig mor, når den tager bo i mig.

Den der epilepsi, den bringer virkelig ikke noget som helst godt med sig! 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *