Hundeejer 

  • af

​Sigurd har aflaster og Jimmy er oppe og besøge sin onkel på sygehuset.
Sigurd og jeg har været oppe siden kl. 5 i morges og jeg sov først lidt efter midnat, på grund af hundehvalp, som pludselig ikke gad sove.

Jeg burde i virkeligheden tage en morfar nu… Men Sigurd synes konstant, at han skal fortælle mig et eller andet. Så søvnen må vente og så kan jeg jo ligeså godt lige skrive lidt om, hvordan det er, at være hundeejere (igen).
Det er hårdt men også bare helt vildt dejligt!

Jeg er ikke ret god til, at min stue pludselig er et hunde toilet. Jeg ved godt, at det kun er en periode, men altså, jeg er faktisk ret sart, så jeg er virkelig udfordret her.

Jimmy himler ind i mellem op om, at vi har mistet al vores frihed, nu hvor vi også har en hund, der er afhæng af os.
Jeg er ikke udpræget enig med ham, jeg kan ikke se at vi havde større frihed før hund. Jeg synes i langt højere grad, at det er epilepsien der begrænser vores frihed. OG vi har hundepassere vi kan trække på, så jeg kan ikke se det store problem.

Sigurd syntes i starten, at hunden var både dum og farlig. Hver gang den kom i nærheden af ham skreg han og råbte AV. Derudover var han i den grad jaloux og frustreret over, at der pludselig var en anden, som han skulle dele sin mor og far med. Jeg tænker, at lige præcis det har været mega sundt for ham. Han har haft godt af at erfare, at hele verden ikke drejer sig om ham, at han nogle gange må vente og dele sine forældre lidt.

Nu er der gået næsten 3 uger, siden vi hentede Otto hjem, og Sigurd er vild med ham. Han siger godmorgen og godnat til ham hver dag, han taler om ham i skolen og bliver skuffet, hvis han ikke er med oppe og hente ham på skolen. Men det absolut mest fantastiske, som faktisk kan gøre mig helt rørt, så har han fået en ven. En som han kan lege med (lige pt går deres lege mest ud på, at løbe efter hinanden ude i haven og få hunden til at gø).

Jeg bliver endnu engang mindet om, at jeg har en sød, kærlig og betænksom lille dreng, når jeg ser ham sammen med Otto.

Som jeg regnede med, har det været ret fantastisk for mig, at have noget mere og andet end blot Sigurd, at forholde mig til og gå op i. I en verden med mor, far og sygt barn, kommer sygdommen tit til, at fylde lidt for meget.
Nu har vi også en lille hund, som har brug for omsorg, opmærksomhed, mad, gåture og opdragelse.
Det er hårdt, men også super positivt.

For Jimmy’s vedkommende, så er han bare fuldstændig forelsket i Otto med lakrids næsen og Otto er også ret så vild med Jimmy.

Så altså, det har bestemt været det helt rigtige for os, at blive hundeejer igen.  

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *