Tal pænt

Nogle gange snærer eller vrisser jeg af mit barn. Ikke fordi jeg vil, men nogle gange sker det ligesom bare. Jeg synes hverken at det er særlig tiltalende eller charmerende, tværtimod og det er jo på ingen måder konstruktivt.

Men altså, nogle gange er han virkelig irriterende og nogle gange er jeg i så meget søvn- og overskudunderskud, at jeg får sagt tingende på en dum måde. Det er ingen undskyldning, det ved jeg godt. Men sådan er virkeligheden (også) ind i mellem.

Lige for tiden driller han rigtig meget, han prøver grænser af og er generelt bare en mega bisse. Selv om det ind i mellem er hårdt, så er det også ret fantastisk, for det vidner om udvikling, selvstændighed og en vis form for overskud.

Ud over at drille og prøve grænser af, så kopier han også rigtig meget, hvad han ser og hører. Hmm….altså, det har så betydet at han to gange i denne uge, har vrisset seriøst af mig. Senest i går, hvor jeg stille og roligt spurgte ham, om han ikke ville se en anden film, end den der sad i DVD afspilleren. Det ville han så absolut IKKE.
Jeg synes jo på ingen måde, at han skal tale sådan til hverken mig eller andre….. men det er dæleme lidt svært, at forklarer ham, uden at virke total dobbeltmoralsk. Særligt fordi, at jeg jo kan høre mig selv og mit ucharmerende toneleje i hans vrissen.

Man kan lære mange ting af sine børn og i denne uge har Sigurd lært mig, at jeg skal tage mig en smule sammen, i forhold til hvordan jeg (også) taler til ham.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *