Hvis jeg havde haft et valg

Noget af det der ramte mig hårdest, da Sigurd for 6 år og 2 måneder siden, fik sin Dravet diagnose, var tanken om, at havde jeg vidst det forinden, havde jeg aldrig fået ham. Så var en endt som en abort. Tanken var og er fortsat ubærlig.
Men til forskel fra dengang, er jeg nu klar over, at det ikke ville have været Sigurd jeg havde valgt fra, men et ufødt barn, som jeg endnu ikke kendte og som end ikke havde et navn. Det ville have været sygdommen og det liv, der følger med, at have et barn med et handicap, som jeg ville have haft fravalgt.

Jeg har altid tænkt, at skulle jeg nogensinde have et barn, så ville jeg vælge det fra, skulle det vise sig, at have et handicap. Jeg synes ligesom, at jeg havde nok i mit eget handicap.

Og det er hårdt, at være mor til et barn med et handicap, mere end man på forhånd overhovedet kan forestille sig. Der er så mange sorger og frustrationer, som man jævnligt skal forholde sig til.
Først kommer sorgen over tabet af det raske barn, herefter sorgen over, at livet aldrig nogensinde bliver, som man havde forventet det og som årene går bliver der, med jævne mellemrum, ved med, at dukke nye sorger op, som man skal forholde sig til.

Dengang, for 6 år og 2 måneder siden, var jeg lykkelig for, at jeg ikke på forhånd kendte til hans diagnose og det er jeg stadig. Jeg er lykkelig for, at jeg var uvidende og derfor blev hans mor!
På trods af sorger, frustrationer og søvnlæse nætter, så er han jo det hele værd og meget mere. Han fylder mig dagligt med mere kærlighed og stolthed, end jeg nogensinde kunne håbe på.
Foruden kærlighed er han fuld af humor, musik og krumspring og så er han min!!!!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *