På overvågning

Da det blev lørdag aften lå vi der igen, som vi har gjort det så mange gange før, mit drengebarn og jeg, i en hospitalsseng på Skejby Sygehus.
Ved siden af lå manden min, i en semi dårlig drømmeseng, som han også har gjort så mange gange før.

Jeg havde ikke lige set den komme, at vi skulle tilbringe et døgn, bag de røde murer i Nordbyen.

Som jeg har skrevet om, både her og her, så har Sigurd´s vejrtrækning, on and off, været lidt underlig over en længere perioder. De sidste 10-14 dage har der ikke været det helt vilde, men torsdag, fredag og lørdag var det igen rigtig slemt. Han bliver meget hurtigt, meget forpustet. Derudover laver han noget underligt noget med, at holde vejret og så langsomt trykkende og lidt stødende, puste ud. Herefter er han altid meget forpustet.

Efter at han hele lørdag morgen havde ligget og pustet inde i sengen, besluttede vi os for, at ringe til Børnemodtagelsen. De bad os komme ind og efter et par timer i modtagelsen blev vi sendt op på hjerteafdelingen, hvor han skulle overvågnes…… i fucking 24 timer.
Jeg er glad og taknemmelig over, at de vælger at gå med livrem og seler og vil virkelig også gerne have udelukket, at der er noget med hans hjerte, men hold nu kæft, det var kedeligt, sådan seriøst kedeligt!!!

Alt så umiddelbart helt fint ud på overvågning, både sat, puls og hjertefrekvens var normal. Men for, at være helt sikre sender de overvågningen videre til børnekardiologerne, så de også kan gennemgå det.

Næste skidt er blodprøvetagning i forhold til allergi. Derudover skal vi tale med epilepsihospitalet om, hvorvidt det der vejrtækningshalløj kan være anfaldsrelateret.
Og så har vi efterhånden også været hele vejen rundt i forsøget på, at finde en forklaring.

Nedenstående det sidste (kedelige) døgn i billeder, mange billeder…..

image

image

image

image

God søndag aften!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *