Lørdag med anfald og iPad

Herhjemme er lørdagen gået med latterligt mange anfald, et par halve stesolid´er, en lang køretur rundt i smukke Aarhus, indkøb, hvor Sigurd fik den obligatoriske børnebolle, eftermiddagshvil i sengen og rigtig rigtig meget iPad kiggeri til Sigurd.

Han er vild med sin iPad og nogle gange føles det lidt, som om den er klistret fast på hans hånd. Modsat i mange andre børnefamilier, har han ingen begrænsninger på, hvor meget han må bruge sin iPad. For, for ham, har den flere helt særlige funktioner. Han bruger den i høj grad som afslapning og afskærmning. Og dette særligt på dage, hvor der er meget epileptisk aktivitet i hans hovede. Modsat bruger han den ikke ret meget, hvis han har gode dage, hvor der er mere ro på epilepsien.
Derudover lærer den ham helt vildt meget. Den har fx. været en stor hjælp for ham, da han skulle lære farverne samt at tælle. På skolen er de blæst væk over hans evner med en iPad. De bruger den derfor også meget, i forhold til undervisning af ham. De mener, at han med de rette programmer og den rette støtte med hjælp fra iPad, vil kunne lære matematik og engelsk. Og det har jeg faktisk ret meget optur over, da dette bestemt ikke er givet, hans diagnose taget i betragtning.

Han styre YouTube for hårdt og selv om han ikke kan skrive/stave, kan han finde de fleste ting frem ved, at klikke på en video, der fører ham videre til en anden video og så videre og så videre, indtil han til sidst har fundet det han vil se. Og ellers skal han nok (meget insisterende) bede om hjælp til, at finde lige netop den video han vil se.
Hans valg af videoer er meget seriøst varieret….. han ser alt fra Teletubbies til LOC, som det ses af nedenstående billede.

image

Med farer for, at være en smule politisk ukorrekt og samtidig muligvis fornærme nogle (hvoraf det sidste bestemt ikke er min intention), så frygter jeg lidt, at han, på et tidspunkt, falder i Dansktop fælden med “Kære lille mormor” og Birthe Kjær. For det vil jeg altså have det ligeså stramt med, som jeg har det med Teletubbies….. Så vi gør alt, hvad vi kan for at præge ham i en anden retning, for det må man godt, ikke sandt??

God lørdag aften!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *