Det der humør

  • af

Kender I det med, at vågne op og være i røv dårligt humør? Uden at der er en egentlig årsag til det dårlige humør, det er der bare og det er pisse træls.
Sådan en dag havde jeg i går. Alle dårlige følelser havde taget bolig i min krop. Jeg var ked af det, næsten ulykkelig, vred, hidsig og pisse sur helt ind i marv og ben.


Jeg prøvede at tage mig sammen, for jeg har både mand og barn, som ikke fortjente min negative vibrationer. Men følelserne hang ved også efter, at jeg havde forsøgt mig med en lur. 
Faktisk var det bare som om, at det blev værre og værre. Alle de dårlige følelser fyldte så meget i min krop, at jeg sidst på eftermiddagen næsten følte, at jeg skulle kaste op.
Så da Jimmy kørte på posthuset med pakker til søde kunder, tændte jeg for YouTube og lod musik berolige mit negative sind.
Normalt ville Sigurd lade mig høre én sang og så forlange, at se Postmand Per, Bamse´s Julerejse eller et eller andet, som jeg slet ikke var i humør til på det tidspunkt. 
Men af en eller anden grund var det anderledes i går. Måske kunne han mærke, at det var netop det, som jeg havde brug for. Han var helt med på min musik, satte sig op på mit skød og holdte om mig. Da vi havde siddet lidt begyndte han, at lave håndtegn til sangene og fandt fjernbetjeningen, som han synes jeg skulle bruge som mikrofon.

Og pludselig, med musik og mit søde drengebarn, forsvandt mit dårlige humør som dug for solen. Fantastisk og også lidt skørt…… den der psyke, den er altså noget underligt noget ind i mellem.

Det gode humør holder ved i dag…. også selv om jeg startede dagen med, at glemme Sigurd´s medicin og låse mig selv ude.

God weekend!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *