Kom til kort

  • af

Min bror og svigerinde har købt hus, et seriøst håndværkertilbud.
Så hele familien har været nede og hjælpe til med renoveringen.
Som armløs, er der ikke meget håndværker gemt i mig. Så jeg har været hjemme, sammen med Sigurd og hans kusine, min 9 årige niece Sara.
Vi har malet tønden til næste weekends fastelavnsfest og så har vi spist kage.

Herefter kom jeg til kort. For selv om jeg har arbejdet næsten 2 år i børnehave, har en socialrådgiveruddannelse og har arbejdet som familierådgiver i næsten 9 år. Så ved jeg faktisk ikke, hvordan man underholder en normal pige på 9 år.
Mit eget drengebarn har jeg ret godt styr på, men altså en 9 årig pige????
Så jeg fandt kiks og juice og så placerede jeg hende foran Netflix, hvor vi fandt en eller anden dårlig synkroniseret serie, som hun så 3 afsnit af, inden hun fandt sin iPad og Mindcraft.
Jeg har lagt puslespil og spillet Lille Storm med mit drengebarn. Da det blev kedeligt gav han sig til, at kravle på møblerne og rode.

img1454850794658

Jeg tror egentlig, at begge børn har hygget sig ret godt. Men jeg ville ønske, at jeg havde nogle flere pædagogiske evner, så jeg kunne have fundet på en eller anden top sjov søndags aktivitet….
Som ikke inkluderer YouTube, som vi også har forsøgt os med. Vi skulle på skift vælge sange. Sara valgte Rasmus Seebach, Sigurd valgte Postmand Per og jeg valgte LOC?????? Havde ikke lige overvejet hans, ikke altid så pæne sprogbrug, før pigen begyndte, at små-fnise.
Hmmm….!

Inden hun skulle hjem nåede vi, at drøfte en række emner. Som fx. at hun gerne vil have en hund og en af vores katte, at der ikke er andre end hendes mor, der er lækker, at Ramasjang kun er for små børn og at hun ikke glæder sig til 7. klasse, for der skal man have sex undervisning og sex er (åbenbart) meget ulækkert!!!
Hun er fantastisk og jeg glæder mig allerede til, at skulle passe hende igen….. selv om jeg i dag kom til kort i forhold til opfindsomhed og pædagogiske evner.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *