Aller sødeste Sigurd

  • af

Han var træt, da klokken slog 19. Det har været en hård dag, med al for mange anfald, stesolid og voldsom motorisk uro.

Han har fået rigtig meget skæld ud idag, al for meget skæld ud. Men overskuddet herhjemme er pt. småt. Og den motoriske uro er stressende, særligt når der oveni virker som om, han er blevet døv og slet ikke hører, hvad vi siger til ham. Så er det vores ord bliver mere hårde og vores stemmer højere. Det gør mig ked af det, for jeg al den skæld ud gør ikke noget godt, for hverken ham eller os. Tværtimod gør det den motoriske uro værre.

Da han skulle sove, lagde han sine små arme tæt rundt om min hals og det ene ben rundt om min mave. Det var præcis det han havde brug for, lige der. Men det var også det, jeg havde brug for. Så jeg puttede mig helt tæt ind til ham og kyssede hans pande.

Da hans vejrtrækning blev tungere og jeg kunne høre, at han sov, vristede jeg mig forsigtigt fri fra hans favntag. Men jeg blev liggende inde ved ham lidt længere, for havde ikke lyst til at gå fra ham endnu.

Nu sover han sødt og jeg holder øje med ham på overvågningen samtidig med, at jeg tænker på, hvor sindssygt højt jeg elsker ham. Jeg håber, for os alle tre, at dagen i morgen bliver bedre end dagen i dag. 

image

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *