Træt type

Sigurd har fået raget sæsonens første omgang feber og snot til sig. Det startede natten til onsdag, hvor han vågnede op, da jeg gik i seng. Herefter lå han og vendte og drejede sig indtil ved 1 tiden, hvor vi endelig kunne lægge os til at sove. Kl. 04.30 blev jeg vækket af den velkendte lyd og bevægelse af anfald. Det er den værste og sikkert også mest usunde måde, at blive vækket på. Føj. Anfaldet var slemt og jeg måtte give 1,5 gange stesolid før der faldt ro på. Resten af natten var han så feber-, stesolid- og anfaldsplaget, at jeg var en smule bekymret. Jeg overvejede om vi burde tage et lille smut på Skejby Sygehus. Men efter en længere overvejelse blev jeg enig med mig selv om, at det trods alt var bedre at blive hjemme. Tanken om, at hive ham ud af sengen og ud i den kolde og mørke nat plus det faktum, at han ville komme op til et hospital fuld af andre børn med alle mulige sygdomme, som kan smitte, fik mig til at beslutte at blive hjemme. I stedet valgte jeg, at holde mig vågen og holde øje med ham.

Jeg havde besluttet mig for, at jeg måtte tidligt i seng i går. Men faldt forinden over et program om de mange flytninges lange og hårde vej op igennem Europa. Det var så barskt og hjerteskærende, at jeg flere gange havde lyst til at slukke. Men jeg tvang mig selv til, at se det til ende. For det vil være meget i mod mit socialrådgiver hjerte bare sådan, at slukke for virkelighedens elendighed.

I nat blev jeg igen vækket af feber, anfald og stesolid. Så jeg kan garantere, at det er en træt type, der sidder her og skriver….. også selv om jeg lige har fået en lille lur, på sofaen, bagved Sigurd, imens han så Kaj og Andrea.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv et svar