November

  • af

Min kalender siger den 1. november. Jeg forstår det ikke, jeg synes helt seriøst lige, at det har været jul og næste måned er det december igen. Jeg ved, at det er en kliché, men hold nu op hvor tiden flyver afsted, jeg synes næsten, at det er helt skræmmende.

November er en lidt speciel måned hjemme hos os. Den er fuld er en masse årsdage, både af den gode og den dårlige slags.

November 2006 flyttede vi ind vores hus, efter at Jimmy og min far med hjælp fra en masse søde mennesker havde gennemrenoveret det.
November 2007 blev jeg gift med Jimmy.
November 2008 blev jeg gravid med Sigurd.
November 2009 blev Sigurd døbt. Prædiken handlede om dommedag, kan jeg huske. 5 dage efter (stadig november) havde Sigurd sit første epileptiske anfald og en ekstrem svær tid fulgte herefter.
November 2010 starter jeg på arbejde igen efter næsten 1.5 års barsel (hvis man har været indlagt med sit barn, under sin barsel, så bliver denne barsel forlænget med det antal dage, man har været indlagt. Så det er ikke svært, at regne ud at jeg var indlagt pænt mange dage med Sigurd under min barsel).
November 2011 og 2012, var der, så vidt jeg husker, ingen skelsættende begivenheder.
November 2013 blev vores hund syg og derfor aflivet. Virkelig sørgeligt.
November 2014 skete der heller ikke noget, der er værd at skrive om.
November 2015 ???? Men forhåbentligt noget af det gode!!!

November

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *