At skille sig ud fra normen

  • af

Alene mine manglende arme gør, at jeg skiller mig ud fra hvad der anses som normalt. Mit barn skiller sig ud fra normen på grund af sit handicap. De fleste dage har han en virkelig grim hjelm på hovedet. Den klæder på ingen måde hans ellers kønne ansigt. Men den beskytter hans hoved, hvis han hamrer mod jorden på grund af anfald. Så den er nødvendig, men jeg kan garantere, at folk kigger på ham og mig, når vi kommer gående. Og det er pudsigt, for det generer mig sjældent, at folk kigger på mig, jeg registrerer det faktisk ikke ret tit. Men det irriterer mig voldsomt, at folk gloer på mit barn. Bare fordi at han har en grim hjelm på. I Kvickly en dag, var der en ung fyr ved kassen der sagde til Sigurd, at hans hjelm er sej. Det gjorde mig afsindig glad. For det var bare en cool tilgang til det anderledes.

Jeg skiller mig også ud fordi jeg har hjælpere. I butikker ved personalet sjældent, hvem de skal tale til. Mig eller min hjælper? Det er vildt provokerende, hvis jeg spørger en butiksmedarbejder om et eller andet og de så kigger på min hjælper og svarer hende. Tror ærligt talt, at mange tror at jeg er en lille smule retarderet fordi jeg mangler mine arme?? Der er stor forskel på, hvordan mine hjælpere tackler sådanne situationer. Det fleste fint, men enkelte knap så fint. De overtager og svarer på mine vegne, som om de også tror, at jeg ikke er helt gennembagt, dette til trods for, at det faktisk er mig der sørger for alt det administrative i forhold til deres ansættelse, løn etc.

Men jeg skiller mig også ud fra normen, når jeg sidder på bagsædet af vores bil sammen med Sigurd, imens en hjælper kører bilen og jeg jeg pludselig begynder, at synge meget højt med på Langebro, som spiller i radioen. Jeg antager at andre mennesker også synger højt i bilen sammen med deres børn?? Men de færreste der gør det, altså synger højt i biler med deres børn, har formodentligt ikke en anden voksen med i bilen, som de ikke har en tæt relation til og det er her det bliver lidt sært. Ikke for mig, jeg er sådan set ligeglad, men jeg kan tydeligt fornemme at nogle (ikke alle) hjælpere synes, at det er liiiiiiidt underligt og grænseoverskridende, at jeg sådan sidder der og synger med på en gammel sang.
Hmm… Måske det er lige netop de situationer, der gør at nogle af dem tror, at jeg ikke selv er i stand til at svare, når kassedamen i Føtex spørger om jeg samler på guldmærker 🙂

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *