Dem og os

Europa modtager lige nu historisk mange flytninge. Faktisk har der ikke været så mange mennesker på flugt siden 2. verdenskrig. Det er så ufatteligt tragisk. Der er mennekser, som befinder sig midt i så meget krig, død og ødelæggelse, at de nødvendigvis må flygte, fra alt hvad de kender, elsker og ejer. De løber for livet og kan kun håbe på, at de når frem til et sikkert sted. Det gør mig så ondt.
Men hvad der gør mig næsten endnu mere ondt er, vi ikke alle står med åbne arme og byder dem hjerteligt velkommen. At vi ikke alle ønsker dem tillykke med, at de overlevede den ofte lange og farlige flugt, der går forud for, at de er endt i Danmark.
Jeg er helt med på, at vi selvfølgelig ikke kan tage i mod alle flytninge. Det er slet slet ikke der jeg vil hen. Men lige pt. er der 0.53 flytninge for hver 1000 indbygger i Danmark. Det burde ikke kunne vælte landet.

Politikkerne laver strammere asylregler, nedsætter integrationsydelsen og har generelt en virkelig ubehagelig retorik i forhold til de flytninge, der kommer ind i vores land. I hvert fald i min optik. Denne retorik breder sig ud til den øvrige befolkning og det er grimt. Jeg har en skræmmende følelse af, at vores land er på vej i en forkert retning, en retning hvor vi er opdelt i dem og os. Ikke kun dem og os som i danskere og flytninge, men i ligeså høj grad en opdeling af de danskere der gerne byder vores flytninge velkomne og dem der absolut ikke gør.

Jeg har arbejdet som socialerådgiver i mange år og jeg er fuldstændig klar over, at der er mange ikke etniske danskere, som modtager offentlig forsørgelse. Jeg er også godt klar over, at de er overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikkerne, særligt de unge mænd. Men er det altsammen “deres egen skyld”? Eller kunne det tænkes, at vores integration ikke har været helt optimalt? Og er vi med vores dem og os skel ikke på vej mod en endnu dårligere udvikling?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv et svar