Weekend med planer

De sidste par måneder har vores liv og hverdag mildest talt været CRAZY og jeg har tilbragt det meste af sommeren indendøre. Det gode vejr er blevet iagttaget fra sofaen. Men meget mere om det i et andet blogindlæg. Vores crazy sommer “fortjener” nemlig sit helt eget indlæg.
Men nu, hvor sommeren er afløst af sensommer, ser verden heldigvis helt anderledes og meget sjovere ud. Vi er nemlig lige så langsomt på vej ud i verden igen.

I går var jeg ude og spise med to af mine skønne med epi-mødre. Det var ikke mindre end fantastisk, at være ude i den rigtige verden igen. Det var fantastisk, at sladre, snakke og blive opdateret. At det tilmed var fredag aften og høj solskin gjorde kun det hele meget mere lækkert. Vi sad udenfor til kl. 22 og derefter slentrede vi gennem byen, som var fuld af glade, fulde og meget unge mennesker. Jeg elsker Aarhus og særligt på sådan en lækker sommeraften.

I dag pakkede vi bilen og kørte op i sommerhuset, bare os tre. Jeg er kommet her siden jeg var barn og så snart jeg træder ind på sommerhusets grund, er det som om der sænker sig en ro over hele min krop og jeg slapper fuldstændig af. Jeg elsker det.
Efter en tur inde i Ebeltoft by, kørte vi til vandet, hvor Sigurd hyggede sig længe med at kaste sten og tang i vandet.
En virkelig lækker dag med lækker mand og barn. Så bliver det ikke meget bedre.

Sommer

 

 

// Malle

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv et svar